LIP Trope Fliseklæb, hvid
Til montering af keramiske fliser, marmor, skifer, vægfliser, natursten, dekorative fliser, glasuldplader, isoleringsplader, betonblokke, belægningssten m.m. Ved montering af storformatfliser anvendes LIP XXL Storformat Fliseklæb, LIP Naturstensklæb eller LIP Hurtighærdende Fliseklæb for at fremskynde tørretiden og reducere risikoen for brandfarlige fuger. Til fugtfølsomme natursten anbefales LIP Naturstensklæb.
Arbejdstemperatur |
+5 °C - +30 °C. |
Blandingsforhold |
Cirka 0,28 liter vand pr. kg pulver svarende til cirka 5,6 liter vand pr. 20 kg sæk. |
Forbrug |
1,4 kg/mm/m² afhængig af flisestørrelse og underlag. |
Lagtykkelse |
Maximalt 10 mm. |
Anvendelsestid |
Cirka 3 timer ved 20 °C og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
Åbentid |
Cirka 30 min. ved 20 °C og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
Gangbar/fugning |
Efter 1-2 døgn ved 20 °C og 50% RF med en vis luftudskiftning, afhængig af temperatur, flisetype, underlagets fugtindhold og sugeevne. |
Aftræksstyrke efter 24 timer |
> 0,5 N/mm². |
Aftræksstyrke efter 28 døgn |
> 1 N/mm². |
CE-mærkning |
DS/EN 12004: C2-TE. |
GEV EMICODE |
EC 1plus - VERY LOW EMISSION. |
Lagring / Teknisk data |
24 mdr. i uåbnet emballage. |
Lagring / Arbejdsmiljø |
24 mdr. i uåbnet emballage. |
Underlag
Støbte betonvægge og gulvoverflader ældre end 2 måneder. Afretningslag ældre end 2 uger og i henhold til gældende anvisninger. Letbetonelementer med et maksimalt fugtindhold på 8 %. På overflader, hvor der kan være spændinger/bevægelser, anbefaler vi at bruge en af vores S1-klassificerede fliseklæb. Anhydritgulve med et fugtindhold på maks. 0,5 %. Stabiliserede bjælkekonstruktioner (gulve) i henhold til gældende standarder. Cementbaserede spartelmasse, vådrumsgips, gipsplader, kalciumsilikatplader, fibergipsplader, polystyrenplader til keramisk beklædning, cementbaserede vådrumsplader, malede overflader (ikke epoxy), gulvvinyl, terrazzo, eksisterende keramik.
Forbehandling
Underlaget skal være bærende uden gennemgående revner. Fri for støv, snavs, olie, fedt og voks og andre adskillende stoffer osv. Rengøring af kalk, fedt, sæberester og lignende foretages med LIP ECO K10 Klinkerrens/LIP G10 ECO Clean Grundrens. Ved stærkt sugende overflader indendørs, f.eks. ubehandlet letbeton, skal overfladen grundes med LIP Primer 54 i forholdet 1 del primer og 10 dele vand. Stærkt sugende underlag udendørs skal forvandes. Eksisterende lag af maling (ikke epoxy) og vinyl matteres og vaskes med LIP G10 ECO Clean Grundrens. Til andre glatte og tætte underlag bruges LIP Supergrund, der påføres i ét lag med pensel/roller. Tørretiden er ca. 1 time ved 20 °C og 50 % RF med en vis luftudskiftning.
Brugsanvisning
Blandes i forholdet 0,28 liter rent, koldt vand pr. kg pulver svarende til 5,6 liter pr. 20 kg. sæk.
Under kraftig omrøring tilsættes pulveret til der opnås en smidig og homogen masse. Blandingstiden er ca. 2-3 min. Efter et par min. hviletid omrøres massen igen, og er herefter klar til brug. Blandingen skal anvendes senest 5 timer efter blandingstidspunktet.
Fliseklæben påføres underlaget med den glatte side af en tandspartel, der efter påføringen vendes og trækkes gennem klæbelaget med tandsiden. Fliserne trykkes og vrides på plads i det fugtige klæbelag. Korrigering af fliserne kan normalt foretages indtil 30 min. efter opsætningen, afhængig af underlagets sugeevne. Ved klæbning af tynde fliser/mosaik anbefales glitning af fliseklæben inden opsætning.
Ved montering af fliser på 300x300 mm eller mindre anbefales det, at fliseklæben har mindst 80% kontakt med både flise og underlag; ved montering udendørs eller i vådrum anbefales det, at flisen er dobbeltbelagt for at sikre 100% dækning af fliseklæben. Denne metode reducerer risikoen for, at fliserne glider, frostsprængninger og misfarvning af fugerne.
Rengøring
Rester på fliseoverflader, værktøj og hænder m.m. fjernes inden afbinding med vand. Undgå at skylle uafhærdet fliseklæb ud i afløbet, da cementbaserede produkter hærder under vand. Hærdet fliseklæb klassificeres som almindeligt byggeaffald.
Generelt
LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer.
Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.
Bemærk!
- Gulvvarme skal være slukket både før, og under flisemontering. Gulvvarmen tændes tidligst 7 dage efter flisemontering, og fremløbstemperaturen øges gradvist med højest 5°C pr. døgn. For at undgå hurtige dimensionsændringer, inden der er opnået fuld styrke.
- Der må ikke tilsættes yderligere vand når fliseklæben er begyndt at afbinde.
- Høje temperaturer forkorter og lave temperaturer forlænger hærdetiden. Fugtfølsomme natursten og storformatfliser kræver specielle forholdsregler.
- Teknisk holdbarhed: Den tekniske holdbarhed er en periode, inden for hvilken produktet kan forventes at opfylde sine dokumenterede tekniske egenskaber. For mere information se lip.dk/Miljø.
Arbejdsmiljø: Opbevaringstiden angiver, hvornår der kan være risiko for, at produktet afgiver f.eks. krom. For mere information se lip.dk/Miljø.