LIP 248 Standfast udendørs spartelmasse
LIP 248 er en standfast cementbaseret og hurtighærdende væg- og gulvspartelsmasse, der anvendes til reparation og spartling af huller, revner og ujævnheder på beton, cementpudslag, terazzo, murværk, trappetrin, trappeafsatser m.m. Den kan desuden anvendes til opbygning af fald og opretning af gulv- og vægflader i lagtykkelser fra 2-50 mm i én arbejdsgang.
LIP 248 kan benyttes såvel indendørs som udendørs samt i vedvarende vandbelastede områder. I forbindelse med vådområder skal LIP 248 være påført godkendt vandtætningsmembran.
Arbejdstemperatur |
+10°C - +25°C. |
Blandingsforhold |
0,18-0,2 liter vand pr. kg pulver svarende til 2,7-3 liter vand pr. 15 kg sæk. |
Anvendelsestid |
Ca. 15 min. ved 20°C. |
Gangbar |
Ca. 2-3 timer ved 20°C. |
Lagtykkelse |
2-50 mm. i én arbejdsgang. |
Klar til flisebelægning |
Efter ca. 24 timer ved 20°C. |
Klar til tæt belægning |
Efter udtørring, almindeligvis efter 5-7 døgn ved 20°C. |
Fuld belastning |
Efter 7 døgn ved 20°C. |
Forbrug |
Ca. 1,6 kg/m²/mm. |
Densitet |
Ca. 1,8 kg/liter opblandet. |
Trykstyrke |
30-35 N/mm². |
CE-mærkning |
DS/EN 13813: CT-C30-F6. |
Emissioner |
GEV EMICODE: EC 1plus - VERY LOW EMISSION. |
Lagring / Teknisk data |
Min. 9 mdr. i uåbnet emballage. |
Lagring / Arbejdsmiljø |
Min. 24 mdr. i uåbnet emballage. |
Underlag
LIP 248 kan udlægges/spartles på tørre og fugtige flader, når disse er afbundet, faste og fri for støv, snavs, olie, fedt, voks eller andre skillemidler. På ikke sugende underlag, hvor der efterfølgende skal pålimes en tæt belægning, skal LIP 248 udlægges i minimum 2 mm lagtykkelse for at danne et vandabsorberende lag. Ved udlægning af tætte gulvbelægninger skal underkonstruktionen være vedvarende tør.
LIP Supergrund primes på vanskelige underlag, såsom metal, støbeasfalt, epoxy, keramiske fliser, natursten og lign.
I vådrum skal LIP 248 være påført en godkendt vandtætningsmembran.
Forbehandling
Afrensning af fedt og sæberester foretages med LIP Grundrens. Hvis betonoverfladen er porøs på grund af overfladeslam, slibes denne og støvsuges grundigt inden udlægning. Glatte overflader gøres ru ved slibning inden udlægning.
En primning skal altid foretages til porelukning og støvbinding.
Følgende anbefales:
- På råbeton fortyndes LIP Primer 54 i forholdet 1 del primer til 1 del vand
- På sugende underlag fortyndes LIP Primer 54 i forholdet 1 del primer til 3 dele vand
- På ikke sugende underlag fortyndes LIP Primer 54 i for holdet 1 del primer til 1/2 del vand
- På malede eller glatte underlag primes forinden med LIP Supergrund. Spartling foretages tidligst når primningen er tør (ca. 1 time).
På stærkt sugende underlag ved udlægning i tynde lag eller hvor spartlen efterfølgende ønskes malebehandlet kan det være en fordel at prime underlaget ad 2 omgange for at undgå pinhuller/luftbobler i spartelmassen efter følgende fremgangsmåde. 1. lag fortyndes 1:5 og andet lag påføres underlaget ufortyndet.
Der anvendes selvklæbende kantbånd som afgrænsning mod vægge, gulvafløb, døre mm. Spartelmassen ikke må ikke have kontakt til vægge. Der skal derfor altid monteres selvklæbende kantbånd ved lagtykkelser større end 5 mm.
NB: Hvis der afsluttes med epoxy eller anden diffusionstæt belægning, skal der som minimum laves en indikativ fugtmåling for at afgøre om fugtindholdet er under 85% RF.
Udendørs: Sugende underlag forvandes grundigt inden spartling. Der må ikke forekomme blankt vand på underlaget. Alternativt svummes underlaget med 1 rumdel LIP 248 og en rumdel LIP Betonbinder fortyndet med vand 1:3. Svummemørtlen kostes grundigt ned i underlaget. Efterfølgende spartling foretages vådt i vådt. Sker spartling ad flere omgange svummes der mellem hvert nyt lag.
Brugsanvisning
LIP 248 blandes i forholdet 0,18-0,2 liter rent, koldt vand pr. kg pulver svarende til 2,7-3 liter pr. 15 kg sæk.
Under kraftig omrøring tilsættes pulveret til der opnås en smidig og homogen masse. Blandingstiden er ca. 2-3 min. Efter 5 min. hviletid genoprøres massen og er nu klar til brug. LIP 248 kan påføres med en glatspartel. Under hærdeprocessen kan spartelmassen skæres, formes og glittes efter behov.
Rengøring
Værktøj og hænder rengøres med vand inden afhærdning. Afhærdet materiale kan kun fjernes mekanisk. Bemærk: Ikke afhærdet materiale må ikke hældes i afløb da cementbaseret materiale hærder under vand og kan stoppe afløb.
Emballage
15 kg plastlaminerede papirposer. Skal opbevares tørt.
Farve
Grå.
Generelt
LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer. Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.
Bemærk!
- I vådrum skal der altid udføres vandtætning/vådrumssikring ovenpå spartlen.
- Overdosering af vand vil medføre reduceret styrke og give svindrevner.
- Bland ikke større portioner, end der kan anvendes inden for forarbejdningstiden. Der må ikke tilsættes yderligere vand til spartlen, som er begyndt at afbinde/hærde
- Gulvvarme skal være slukket både før, og under støbning.
- Gulvvarmen tændes tidligst 7 dage efter støbning, og fremløbstemperaturen øges gradvist med højest 5°C pr. døgn. For at undgå hurtige dimensionsændringer, inden der er opnået fuld styrke.
- Lave temperaturer forlænger og høje temperaturer forkorter forarbejdnings samt hærdetid.
- Spartlen skal beskyttes mod for hurtig udtørring pga. træk, høj rumtemperatur, solbestråling m.m. LIP 248 kan forarbejdes ved temperaturer mellem 10°C og 25°C.
- Anbrudt emballage lukkes tæt efter brug og bør anvendes snarest derefter.