Miljø

GÅ FREMTIDEN I MØDE MED LIP BYGNINGSARTIKLER

Med LIP Bygningsartikler kan du være sikker på, at dit kommende byggeprojekt lever op til de klimakrav, der træder i kraft fra 2023. Den traditionsrige materialeproducent har som nogen af de første i branchen udviklet produktspecifikke Environmental Product Declarations (EPD’er).

LIP 527 miljoe banner

 

alt

PRODUKTSPECIFIKKE EPD’ER PÅ RÅVARENIVEAU
Som den eneste byggematerialeproducent i Danmark har LIP også valgt at udarbejde produktspecifikke EPD’er til en række af sine produkter, herunder fliseklæb, fugemasser, vådrumsmembraner og spartelmasser.

- Vi har en klar ambition om at være den foretrukne leverandør af materialer til fremtidens byggeri. Derfor har vi som nogen af de første i branchen udviklet specifikke EPD’er til vores produkter, der baserer sig på data helt ned på de enkelte råvarer. Det giver nemlig vores kunder et langt mere præcist og dermed retvisende billede, siger Kristian Mortensen.

Produktionen i Nørre Åby på Fyn er desuden CO2-neutral og drives i dag 100 procent af vindmølleenergi, mens fabrikken og hovedkontoret bliver opvarmet med CO2-neutral biomasse.

- For 15 år siden etablerede vi desuden et rensningsanlæg, så vi kan genbruge vandet fra vores produktion op til fem gange. Vi har også installeret en udsugning, som sikrer, at 99 procent af vores råvareforbrug ender i posen og kommer ud til kunden, fortæller Kristian Mortensen.

LIP er desuden medlem af Green Building Council Denmark og er registreret i Svanens produktdatabase under byggematerialer, der lever op til Svanemærket byggeri, samt en række andre internationale miljødatabaser.

vindmoeller