
LIP Acrylfuge
LIP Acrylfuge er en vandbaseret fugemasse til indendørs fugning, omkring vinduer og døre, ved fodlister og karme, imellem gipsplader og andre bygningsdele. Kan overmales med de fleste vandbaserede malingstyper, når fugen er gennemhærdet, test inden brug.
Tåler ikke konstant vandpåvirkning.
LIP Acrylfuge anvendes på rene og tørre samt fedtfrie overflader.

Hindedannelse |
Ca. 10-15 min. |
Volumesvind |
Ca. 15%. |
Vægtfylde |
1,65 g/ml. |
Forbrug |
Fugebredde i mm x fugedybde i mm = forbrug i ml/m. |
Elasticitet |
+/- 15%. |
Vulkaniseringssystem |
Afdampning af vand. |
Gennemhærdning |
2-3 mm/24 timer. |
Temperaturbestandighed |
-25°C - +80°C. |
Anvendelsestemperatur |
+5°C - +40°C. |
Lagring / Teknisk data |
Min. 12 mdr. i uåbnet emballage. Opbevares frostfrit. |
Lagring / Arbejdsmiljø |
Min. 12 mdr. i uåbnet emballage. Opbevares frostfrit. |

Underlag
Fugesiderne skal være rene, tørre, fri for slipmiddel, fedtstof, støv og løse partikler. LIP Acrylfuge kan anvendes uden primer på de fleste overflader som glas, aluminium, træ, beton, mursten m.m. Meget porøse flader primes med en opløsning af 50% acrylfugemasse og 50% vand.
Da der i praksis kan forekomme variationer i de enkelte materialer, bør der altid udføres tilstrækkelige vedhæftningsforsøg før igangsættelse af - især store - opgaver. Det anbefales at bruge afdækningstape, der fjernes igen umiddelbart efter påføring af fugemassen.
Brugsanvisning
Patronens gevindtop afskæres med en skarp kniv, hvorefter selve fugespidsen tilskæres med et skråt snit, der er lidt mindre end fugens bredde. LIP Acrylfuge påføres ved hjælp af hånd- eller trykluft pistol.
Fugen trykkes på plads og glittes omhyggeligt med en vandmættet fugepind, våd svamp eller våd klud, senest 5 - 10 minutter efter påføring.
Bemærk: Fugemassen hærder langsommere ved lav temperatur og fugtighed.
Fugedimensionering
Fuger hvortil der anvendes LIP Acrylfuge bør dimensioneres således at bevægelsen af den frie fugesubstans er under +/- 15%. Fugemassen kan anvendes i fuger fra 0 til 25 mm bredde. For at kunne optage maksimal fugebevægelse bør fugens bredde være min. 7,5 mm og fugedybden normalt halvdelen af fugebredden, men kun op til 12 mm. Der anvendes fugebund i den rette dimension, der placeres efter den ønskede fugedybde.
Rengøring
Værktøj rengøres - og fugemasse fjernes - med f.eks. varmt vand. Hærdet fugemasse kan kun fjernes mekanisk. Hænder og hud vaskes med vand og sæbe.
Generelt
LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer. Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.