LIP Klinkefuge
LIP Klinkefuge cementbaseret og polymerforstærket grovkornet klinkefuge med vand- og smudsafvisende egenskaber. LIP Klinkefuge anvendes til fugning af keramiske gulv- og vægfliser, klinker, natursten, mosaik m.m. LIP Klinkefuge er frostsikker og kan anvendes både inden- og udendørs.
Arbejdstemperatur |
+5°C - +25°C. |
Blandingsforhold |
0,15 liter vand pr. kg pulver svarende til 3 liter vand pr. 20 kg sæk. |
Forbrug |
0,5-2 kg/m² afhængig af fugebredde og flisestørrelse. |
Anvendelsestid |
1-2 timer ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
Gangbar |
Tidligst efter 12 timer ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
Klar til vandpåvirkning |
Efter 24 - 48 timer ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning, afhængig af flisens sugeevne. |
Klar til fuld belastning |
Efter 7 døgn ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
CE-mærkning |
DS/EN 13888: CG2WA. |
Emissioner |
GEV EMICODE: EC 1plus - VERY LOW EMISSION. |
Lagring / Teknisk data |
Min. 24 mdr. i uåbnet emballage. |
Lagring / Arbejdsmiljø |
Min. 24 mdr. i uåbnet emballage. |
Underlag
Flisefladen skal være ren og tør. Fugerne skal være fri for rester af fliseklæb og have en ensartet dybde. Stærkt sugende fliser opfugtes med rent vand inden fugning.
På lette konstruktioner (træ/gips) som ikke er 100% mekanisk stabile skal fugemassen tilsættes LIP Multibinder for at øge fleksibiliteten. Tilsvarende anbefales, når der fuges ovenpå gulvvarmeplader, hvor fliserne monteres direkte uden gulvspartel.
Brugsanvisning
Blanding foretages med 0,15 liter rent, koldt vand pr. kg. pulver svarende til 3 liter vand pr. 20 kg. sæk. Opblanding foregår med et hurtigtgående piskeris eller røreværk. Under kraftig omrøring tilsættes pulveret, til der opnås en smidig og homogen masse. Blandetiden er 2-3 min. Efter et par minutters hviletid, genoprøres massen på langsom hastighed, og er nu klar til brug.
Fugemassen påføres fliserne diagonalt med gummispartel eller fugebræt indtil fugerne fremstår helt fyldte og ensartede. Når fugemassen har sat sig efter 15-45 min. rengøres fliseoverfladen med en hårdt opvredet svamp som hyppigt skylles i rent vand.
Fugeslør kan på syreresistente overflader fjernes med LIP ECO Clean Klinkerens jvf. anvisningerne, dog tidligst efter 12 timer når fugemassen er tilstrækkelig afhærdet.
Ved fugning af større arealer kan LIP Klinkefuge tilsættes LIP Flydemiddel for at lette udfugningen. Læs mere om anvendelse af LIP Multibinder og flydemiddel i LIPs fugemasser på www.lip.dk.
Fugning kan sædvanligvis først foretages 24-48 timer efter endt flisemontering afhængig af flisestørrelse. Ved store fliser (større end 600x600) anbefales op til 4 døgn før fugning. Fugemassen er indfarvet med pigmenter som på visse flisetyper kan være svære fjerne. Fugemassen kan i begyndelsen afgive overskudsfarve.
Rengøring
Værktøj og hænder rengøres med vand inden afhærdning. Afhærdet materiale kan kun fjernes mekanisk. Bemærk: Ikke afhærdet materiale må ikke hældes i afløb da cementbaseret materiale hærder under vand og kan stoppe afløb.
Emballage
5 og 20 kg plastlaminerede papirposer. Skal opbevares tørt.
Farve
Råhvid, Manhattan(lysegrå). Grå, Koksgrå, Brun, Bahamabeige og Jasmin.
Generelt
LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer.
Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.
Bemærk!
- Høje temperaturer forkorter og lave temperaturer forlænger hærdetiden.
- Gulvvarme skal være slukket både før, og under flisemontering.
Gulvvarmen tændes tidligst 7 dage efter fugning, og fremløbstemperaturen øges gradvist med højest 5°C pr. døgn. For at undgå hurtige dimensionsændringer, inden der er opnået fuld styrke. - Uens sugende flisekanter, varierende vand/cementforhold, samt restfugt i underlag, kan medføre variation i fugefarven.
Opstigende restfugt kan medføre hvidt slør (saltpeterudslag) i fugerne. - Nyfugede arealer må ikke afdækkes plastfolie samt påvirkes af træk, varme, sol eller anden kraftig udtørring.
- Ved risiko for udtørring skal fugerne holdes fugtige i min. 24 timer, så en fuldstændig hærdning opnås (f.eks. tørres over med fugtig svamp).