LIP Hurtighærdende Fliseklæb
Til opsætning og nedlægning af fliser, klinker, mosaik, og fugtfølsomme natursten som f.eks. grå/mørke marmor, travertin etc. og storformatfliser.
Arbejdstemperatur |
+5°C - +30°C. |
Blandingsforhold |
0,24 liter vand pr. kg pulver svarende til 4,8 liter vand pr. 20 kg sæk. |
Forbrug |
1,5-3,8 kg pr. kvm afhængig af flisestørrelse og underlag. |
Anvendelsestid |
Ca. 60 min. ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
Åbentid |
Ca. 20 min. ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
Gangbar/fugning |
Efter 2-3 timer afhænging af temperatur, flisens beskaffenhed, underlagets fugtindhold og sugeevne. Ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
Fuld belastning |
Efter 3 døgn ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning. |
Lagtykkelse |
Op til 10 mm. |
Aftræksstyrke efter 6 timer |
> 0,5 N/mm². |
Aftræksstyrke efter 24 timer |
> 1 N/mm². |
Aftræksstyrke efter 28 døgn |
> 1 N/mm². |
CE-mærkning |
DS EN 12004/2: C2-FE-S1. |
GEV EMICODE |
EC 1plus - VERY LOW EMISSION. |
Lagring / Teknisk data |
Min. 6 mdr. i uåbnet emballage. |
Lagring / Arbejdsmiljø |
Min. 18 mdr. i uåbnet emballage. |
Underlag
Støbte betonvægge og dæk ældre end 4 uger. Afretningslag ældre end 2 uger. Letklinkerbetonelementer med fugtindhold på op til 8%. Murværk, puds og porebeton. Anhydritgulve med fugtindhold på op til 0,5%. Cementbaseret spartelmasse, gipskartonplader, vådrumsgips, kalciumsilikatplader, fibergipsplader, polystyrenplader med cementfiberarmeret overflade, cementbaserede vådrumsplader, vandfaste finérplader.
LIP Supergrund primes på vanskelige underlag, såsom metal, støbeasfalt, epoxy, keramiske fliser, natursten og lign.
Forbehandling
Underlaget skal være bæredygtigt og uden gennemgående revner. Det skal være rengjort for skillemidler såsom støv, olie, fedt, voks samt udblomstringer. Overfladeslam bortslibes. Afrensning af kalk, fedt og sæberester foretages med LIP Klinkerens/LIP Grundrens.
Eksisterende malinglag og vinyl matteres med sandpapir. Alternativt anvendes LIP Supergrund. (se datablad)
På stærkt sugende underlag indendørs, bør der primes med LIP Primer 54 i forholdet:
- Ubehandlet porebeton: 1 del primer og 10 dele vand.
- Gipsplader, gipspuds, Træunderlag: Ufortyndet.
- Fibergips, kalciumsilikatplader: 1 del primer og 5 dele vand.
Stærkt sugende underlag udendørs forvandes.
Brugsanvisning
Blandes i forholdet 0,24 liter rent, koldt vand pr. kg pulver svarende til 4,8 liter pr. 20 kg. sæk.
Under kraftig omrøring tilsættes pulveret til der opnås en smidig og homogen masse. Blandingstiden er ca. 2-3 min. Efter 5 min. hviletid omrøres massen igen, og er herefter klar til brug. Blandingen skal anvendes senest 60 min. efter blandingstidspunktet.
LIP Hurtighærdende Fliseklæb påføres underlaget med den glatte side af en tandspartel, der efter påføringen vendes, og trækkes gennem klæbelaget med tandsiden. Fliserne trykkes og vrides på plads i det fugtige klæbelag. Korrigering af fliserne kan normalt foretages indtil 20 min. efter opsætningen, afhængig af temperatur og underlagets sugeevne. Ved klæbning af tynde fliser/mosaik anbefales glitning af fliseklæben inden opsætning. Ved indendørs montering af fliser, anbefales det at fliseklæben har min. 80 % kontakt til både flise og underlag.
Ved montering af fliser med kilesystem eller større end 300x300 mm samt, anbefales det at anvende dobbeltklæbningsmetoden. Denne metode anvendes for at tilstræbe en 100% klæbedækning, og reducerer risikoen for løse, og frostsprængte fliser.
Dobbeltklæbningsmetoden (bagsmøring) kan udføres som et tyndt, jævnt lag fliseklæber med glat spartel. Ved anvendelsen af 4x4 eller 6x6 mm tandspartel til bagsmøring trækkes fliseklæber først på med den glatte side, derefter trækkes igennem med tandsiden. Hermed opnås sikkerhed for en ensartet lagtykkelse. Det er vigtigt at tandspartelribber på flisens bagside er parallelle med tandspartelribberne på underlaget. Eller ribberne på flisens bagside glittes med den glatte side af spartlen til en plan overflade.
Ved flisestørrelse over 900x900 mm anbefales det, at iblande LIP multibinder, eller bruge LIP XXL Storformat Fliseklæb.
Ved udendørs anvendelse, f.eks. terrasser, trapper og facader, anvendes altid Buttering-Floating metoden.
Det anbefales ikke at anvende mørke fliser udendørs. Mørke fliser bliver betydelig varmere end lyse fliser ved solpåvirkning, og vil derfor også udvide sig væsentligt mere end lyse fliser. Det anbefales ikke at montere rektangulære fliser i store dimensioner over 300x300 mm i forbandt, da rektangulære dimensioner og fugemønstre samt store fliseformater bidrager til større spændinger mellem fliser og betonunderlag. Hældning på min. 1-2 % er et krav.
Rengøring
Rester af fliseklæb på fliser, værktøj og hænder m.m. fjernes inden afbinding med vand. Undgå at skylle uafhærdet fliseklæb ud i afløbet, da cementbaserede produkter hærder under vand.
Generelt
LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer.
Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.
Bemærk!
- Høje temperaturer forkorter og lave temperaturer forlænger hærdetiden.
Fugtfølsomme natursten og storformatfliser kræver specielle forholdsregler, se LIP Naturstensklæb og LIP XXL Storformat Fliseklæb. - Vær opmærksom på fliser med slipmiddel på bagsiden (typisk hvidt calciumpulver). For at sikre god vedhæftning til fliser med slipmiddel på bagsiden, skal der altid tyndskrabes et lag fliseklæber på flisens bagside før montering. Fliseklæben skal bearbejdes godt ind i flisen for at bryde slipmidlet, og sikre en god vedhæftning.
- Gulvvarme skal være slukket både før, og under flisemontering.
Gulvvarmen tændes tidligst 7 dage efter flisemontering, og fremløbstemperaturen øges gradvist med højest 5°C pr. døgn. For at undgå hurtige dimensionsændringer, inden der er opnået fuld styrke. - Der må ikke tilsættes yderligere vand når fliseklæben er begyndt at afbinde.
Overdosering af vand medfører lavere styrke og øget svind. - Det anbefales, at fliserne opbevares ved stuetemperatur og tempereres inden lægning, for at undgå mulig kondensdannelse på flisernes bagside.