LIP Håndspartel Let
LIP Håndspartel Let er en færdigblandet finkornet letspartelmasse med god fyldeevne og lav vægtfylde, der udmærker sig ved at være særdeles let at påføre og slibe. Anvendes indendørs til glatspartling af vægge og lofter i tørre rum af puds, beton, letbeton, gipsplader og fibergips. Med en kornstørrelse på højst 0,3 mm er LIP Håndspartel Let velegnet som afsluttende overflade inden videre behandling med f.eks. maling, væv o.lign.
Arbejdstemperatur |
+5°C - +30°C. |
Forbrug |
Ca. 1 ltr./m²/mm. |
Lagtykkelse |
0-10 mm i én arbejdsgang. |
Kornstørrelse |
Op til 0,3 mm. |
Tørretid |
Overfladetør: Ca. 1-3 timer ved 20°C, og 50 % RF med en vis luftudskiftning. |
Lagring / Teknisk data |
Min. 12 mdr. i uåbnet emballage. Opbevares tørt og svalt i sommermånederne. |
Lagring / Arbejdsmiljø |
Min. 12 mdr. i uåbnet emballage. Opbevares tørt og svalt i sommermånederne. |
Underlag
LIP Håndspartel Let kan benyttes til spartling af letbeton, beton, puds, gips m.m. På gipsplader o. lign. anbefales det at følge producentens anvisninger for spartling af disse underlag.
Forbehandling
Underlaget skal være bæredygtigt og uden gennemgående revner. Det skal være rengjort for skillemidler såsom støv, olie, fedt, voks samt udblomstringer. Overfladeslam bortslibes.
På stærkt sugende underlag indendørs, bør der primes med LIP Primer 54 i forholdet 1:10.
Brugsanvisning
LIP Håndspartel Let er klar til brug og påføres med spartel, stålbræt eller med maskine. Efterglitning foretages med spartel.
Ved spartling af dybe huller eller revner skal LIP Håndspartel Let påføres ad flere gange. Bemærk at LIP Håndspartel Let skal være tør før nyt lag påføres. Til udfyldning af større huller tilsættes ca. 10% cement.
Når LIP Håndspartel Let er tør efter ca. 24 timer, afhængig af lagtykkelse, kan overfladen slibes. Inden videre behandling anbefales det at prime den spartlede overflade med LIP Primer 54, der derved sikrer den bedst mulige vedhæftning af f.eks. maling.
I vådzone skal reglerne følges for spartling af overflader. Her anbefales det kun at benytte cementbaseret spartel som f.eks. LIP 300/310/320/350/360 eller LIP Vådrumsspartel færdigoprørt.
Rengøring
Værktøj og hænder rengøres med vand inden afbinding. Afbundet materiale kan kun fjernes mekanisk, eller ved iblødsætning i varmt vand.
Emballage
10 liter plastspand. Skal opbevares tørt og frostfrit.
Farve
Grå.
Generelt
LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer.
LIP garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugerens arbejdsforhold, trykfejl, ændring i lovgivning mm. ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.
Bemærk!
- LIP Vådrumsspartel skal opbevares tørt, køligt og frostfrit.
- LIP Håndspartel Let skal være tør før nyt lag påføres.
- For tidlig påføring af næste lag øger risikoen for svind og revnedannelser.