LIP 2K Vådrumssystem

100% vandtætning af vægge og gulve.

LIP Vådrumssystem anvendes til vandtætning af gulv- og vægbeklædning før beklædning med keramiske fliser eller natursten i vådrum.

 

Komplet sæt til 6-7 m² består af:

1 liter LIP Primer 54.

5 kg LIP 2K Vandtætningsbinder.

5 kg LIP Cement.

1 rulle armeringsvæv (10 cm x 25 m).

1 stk. pensel.

1 komplet sæt - Varenummer 3134293 , DB nr. 3134293
Teknisk data
Arbejdstemperatur

+10°C - +30°C.

Blandingsforhold

LIP Primer: 
1:10 eller ufortyndet (se nærmere under afsnittet ”brugsanvisning”).

LIP Vandtætningsbinder & cement: 1:1.

Tørretid

LIP Primer: Ca. 1 time ved 20°C, og 50 % RF med en vis luftudskiftning.

Anvendelsestid

Vandtætningspasta: Ca. 1 time ved 20°C, og 50 % RF med en vis luftudskiftning.

Hærdetid

LIP hvid cement 8-12 timer ved 20°C, og 50 % RF med en vis luftudskiftning.

Forbrug

Primer: 0,1 l/m² på organiske underlag og 0,03 l/m² på uorganiske underlag.

Vandtætningsmasse: Ca. 1,77 kg/m².

Afprøvninger

DS/EN 14891, ETA.

Emissioner

GEV EMICODE: EC 1plus - VERY LOW EMISSION.

Lagring / Teknisk data

Søg det enkelte produkt.

Vejledning

Underlag

Støbte betonvægge og dæk ældre end 4 uger, afretningslag ældre end 2 uger (maks. 90% RF.) Letklinkerbetonelementer med maks. fugtindhold på 8%. Murværk, puds og porebeton. Anhydritgulve med fugtindhold på højst 0,5%.

Min. 19 mm vandfast konstruktionskrydsfinérplader (kun gulve) udført iht. gældende anvisninger og andre godkendte lette konstruktioner.

2 lag 13 mm vådrumsgipsplader, 1 lag 15 mm fibergips­plade, 1 lag 13 mm vådrumsgipsplade + 1 lag 12 mm kalciumsilikatplade og godkendte boards (kun vægge).


Forbehandling  

Underlaget skal være støvfrit, fast, tørt og fri for skillemidler. Cement, puds, letklinkerbeton, afretningslag, gipspuds, gipsgulve, porebeton og andre uorganiske materialer primes med LIP Primer 54, fortyndet 1 del primer og 10 dele vand.

Gulvkrydsfinér, kalciumsilikatplader primes med LIP Primer 54 ufortyndet.
Fibergips primes med LIP Primer 54 fortyndet med vand 1:5.

På ydervægge af let konstruktion samt mod kolde rum, skal dampspærren erstattes af en primning med LIP VS 20 (160 g/m²).

Gulvafløb
Gulvafløb skal være godkendte til smøremembraner på de respektive underlag og leverandørens anvisninger skal følges.

 

Brugsanvisning  

Vandtætningsbinder + cement: Blandes i forholdet 1:1 indtil vandtætningsmassen er jævn, smidig og homogen. Vandtætningsmassen påføres derefter i en 30 graders vinkel på underlaget med en 4 mm tandspartel. Når påføringen er foretaget, vendes spartlen og overfladen glittes. Lagtykkelsen skal min. være 1 mm efter afhærdning.

Forstærkning: påklæbning af LIP Armeringsvæv foretages med LIP vandtætningsmasse (binder + cement) over alle samlinger, i væghjørner, mellem gulv og væg, omkring rørgennemføringer og i samlingen mellem gulvafløb og gulv. Alternativt anvendes LIP Selvklæbende Bånd eller ark. Se LIP 2K vådrumsbrochure.

Vandtæt membran til bassiner og på udendørs terrasse/balkon:

Underlaget skal være jævnt og uden revner. Underlaget skal være støvfrit og fri for øvrige skillemidler, samt have en stærk overflade. På sugende underlag primes med LIP Primer 54 fortyndet med vand 1:10
Der svummes/kostes først med LIP Vandtætningsmasse (min. 1 mm) hvorefter LIP Armeringsvæv lægges i vandtætningsmassen.

Når 1. lag er tørt, påføres membran med glat spartel, hvorefter den trækkes igennem med 4 mm tandspartel, og glattes til et jævnt lag til en tykkelse på min. 1 mm. Derved opnås en samlet lagtykkelse på min 2 mm.

Efter ca. 24 timer dækkes membranen med LIP Multi Fliseklæb + pudslag, eller med fliser. Vær opmærksom på, at risikoen for frostsprængninger af ­fliser er større på tæt belægning, end ved pålægning på pudslag.

Vand der trænger gennem fugerne, kan ikke absorberes i underlaget. Det anbefales at der altid er fald på minimum 1-2 % på underlaget. Ved udendørs anvendelse af fliseklæb, anvendes altid Buttering-Floating metoden.

Ved radonsikring skal der min. påføres 1 mm. Se brochuren omkring radonsikring for nærmere information.

Flisemontering

LIP Multi Fliseklæb, LIP Multi Fliseklæb Let, LIP Hurtighærdende Fliseklæb, LIP Naturstensklæber, LIP Flydeklæb Let, LIP XXL Storformat Fliseklæb. Afhængig af underlag og flise.

 

Rengøring

Værktøj og hænder rengøres inden afhærdning med vand. Varmt vand er at foretrække.

 

Farve

Hvid.

 

Generelt

LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer.

Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.

 

Bemærk!

  • Materialer og underlag bør have samme temperatur.
  • Under udførelsen må tætningsmassen ikke udsættes for kraftig varme, sol eller træk.
  • Lagtykkelsen må højst være 2 mm for at undgå eventuelle revnedannelser i membranen.
  • Materialet tåler ikke frost inden påføring.