Når det kommer til vådrum, er korrekt sikring afgørende for både holdbarhed og tryghed i hverdagen. En effektiv vådrumsmembran beskytter mod fugt og vandindtrængning og skaber et sundt indeklima – uanset om det gælder badeværelset, bryggerset eller andre udsatte områder.
Det er her, LIP VS 30 kommer ind i billedet – den gør nemlig vådrumssikringen til en leg. Vores 1-komponente vådrumsmembran er supernem at anvende, og den sikrer en optimal beskyttelse ved kun 1 mm lagtykkelse. Den er med andre ord den ideelle løsning til dig, der skal renovere vådrum.
Nem at anvende – svær at undvære
LIP VS 30 er færdigoprørt og klar til brug. Det vil sige, at du bare skal tage låget af og begynde at påføre membranen. Den blågrå masse kan både smøres på med pensel og malerrulle – og den kan sågar også sprøjtes på med en almindelig malersprøjte.
Membranen er supernem at arbejde med, hvilket gør vådrumssikringen let som en leg. Når du først har prøvet at vådrumssikre med VS 30, er det svært at forestille sig et vådrumsprojekt, hvor den ikke indgår. VS 30 er desuden EC1 Plus-certificeret, hvilket betyder, at den har meget lave emissioner. Vi ved, at arbejdsmiljø og indeklima vægtes utrolig højt i moderne byggerier. Derfor er det vigtigt for os at sikre, at vores produkter lever op til de højeste standarder i branchen.
1 mm lagtykkelse er nok
Der findes en masse krav til vandtætning af vådrum, og det er desværre lidt mere indviklet end blot at smøre en membran på rummets overflader. Der er nemlig specifikke krav til membranens lagtykkelse – en foranstaltning der sikrer, at bygningens konstruktion ikke nedbrydes over tid. Et vådrum deles desuden op i to forskellige zoner – vådzone og fugtig zone. Zonerne defineres ud fra vandpåvirkningen i de specifikke områder.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har en anvisning – SBi Anvisning 252 – der beskriver, at der i vådrum skal anvendes en vådrumsmembran med en lagtykkelse på minimum 1 mm. Du kan læse mere om de specifikke krav til vådrum i denne pdf fra Sikkerhedsstyrelsen.
Der skal altså påføres en vandtætningsmembran med en lagtykkelse på minimum 1 mm. Det er dog ikke ensbetydende med, at 1 mm er nok, uanset hvilken membran du vælger. Producenten af membranen skal have en TGA-godkendelse, og denne dikterer lagtykkelsen på det pågældende produkt. Nogle producenter har derfor et krav om, at der skal påføres mere end 1 mm lagtykkelse, når man anvender deres produkt.
LIP VS 30 er TGA-godkendt til 1 mm. Det vil altså sige, at du kan nøjes med minimumsbegrænsningen, når du sikrer dit vådrum med vores 1-komponente membran. Når membranen påføres i to lag, er det nemt og overskueligt at ramme 1 mm. Lagtykkelsen må dog højst nå en tykkelse på 2 mm, da der ellers kan opstå revner i membranen.
VS 30 er desuden ETA-godkendt ved 0,58 mm. ETA-14/0003 er den fælles europæiske norm for vådrumsmembraner.
Godkendt til radonsikring
LIP VS 30 er mere end blot en vandtætningsmembran – den er også godkendt til radonsikring. Når du påfører minimum 1 mm lagtykkelse, sikrer membranen også mod radon. Radonsikring er noget, der fylder rigtig meget i moderne byggeri. Der findes flere forskellige metoder til radonsikring – heriblandt også LIP VS 30.
Du kan læse meget mere om radonsikring med LIP-produkter i vores Radonbrochure.
Komplet system til hele vådrumssikringen
Vådrumssikring er mere end en bare en membran. Inden membranen påføres, er det vigtigt at prime alle overflader med LIP Primer 54. Dette sikrer en bedre vedhæftning, når membranen påføres. Det er desuden vigtigt at beskytte samlinger mellem gulve og vægge. Her anvendes LIP Armeringsvæv, som fastklæbes med VS 30. Til sidst påføres LIP VS 30 i to lag.
Det første lag skal tørre i 1-2 timer, og når det er tørt, kan andet lag påføres. Lag nummer to skal tørre i 8-16 timer. Grunden til, at membranen påføres i to lag, er for at sikre, at der opnås en tykkelse på minimum 1 mm.
Alle delene kan købes i et samlet sæt, hvilket gør vådrumssikringen nem at gå til. LIP 1K VS 30 Sæt indeholder både:
- LIP VS 30 Vandtætningsmembran
- Rulle
- Pensel
Færdiggør resten af byggeprojektet med LIP
Når du er færdig med vådrumssikringen, står vi klar med alle de produkter, du har brug for til at færdiggøre dit byggeprojekt.
Du kan f.eks. montere dine fliser med vores ekstremt populære LIP Multi Fliseklæb – en fleksibel klæber med hurtig styrkeudvikling, som er godkendt til vådrum. Når fliserne er monteret, kan du med fordel fuge med LIP Multifuge. Den kommer i et hav af forskellige farver – og der er helt sikkert én, der passer til dit projekt. Som prikken over i’et kan du afslutte projektet med LIP Sanitetssilicone, som er vores neutralhærdende premiumsilicone. Den kommer ligeledes i en masse farver, som matcher cementfugemassen.