Julehilsen og ERP-opdatering

Published on 25. November 2025

Glædelig jul og godt nytår!


Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår! Vi glæder os allerede til 2026.

Det kommende år byder på nye tiltag, der blandt andet skal gøre vores service endnu bedre. Allerede fra årsskiftet tager vi et vigtigt skridt med opdateringen af vores forretningssystem – en ændring, der giver os mulighed for at arbejde mere effektivt og skabe endnu bedre løsninger for dig.

Her er nogle vigtige datoer for julen:

  • Sidste frist for ordre: 17. december 2025
     
  • Sidste forsendelse: 18. december 2025
     
  • Normal drift genoptages: 5. januar 2026

 

LIP – samme kvalitet, nu med et friskere design og bedre service


I januar 2026 går vi live med et nyt ERP-system for at styrke vores service og sikre en stabil forsyning.
I den forbindelse ændres det registrerede navn for CVR-nr. 29152314 fra LIP Bygningsartikler A/S til Bostik A/S. Varemærket LIP forbliver uændret og knyttet til alle produkter som hidtil.


Hvad betyder det for dig

  • Bostik-logoet bliver mere synligt, fx på sikkerhedsdatablade.

  • Nye varenumre introduceres fra 1. januar 2026 og rulles ud på emballage i løbet af første halvår.

  • Alt andet forbliver uændret: CVR-nummer, DB-numre, EAN-koder og dine kontaktpersoner.

 

LIP – samme kvalitet, nu med et mere moderne design


I 2026 introducerer vi løbende opdateret emballage. Du vil se både nuværende og nye poser i en overgangsperiode – stadig med den kvalitet, du kender.

Der kan opstå små udfordringer under overgangen, men vi gør alt for at holde det nemt for dig. Tak fordi du er med os – vi glæder os til at give dig en endnu bedre oplevelse!