LIP Supergrund
LIP Supergrund er en kvartssandsmodificeret specialprimer til forskellige typer underlag. Benyttes i forbindelse med fliselægning/spartling af vægge og gulve, hvor der stilles ekstra store krav til vedhæftning.
Arbejdstemperatur |
+10°C - +30°C. |
Tørretid |
Ca. 2 timer afhængig af temperatur og underlag. |
Forbrug |
På ikke sugende underlag: ca. 250-300 g/m². På sugende underlag: ca. 250-300 g/m².(fortyndet med vand 1:1 eller 1:2). På råbeton/ujævne og hullede underlag: ca. 800-1200 g/m² (ufortyndet afhængig af underlag). |
Lagring / Teknisk data |
Min. 24 mdr. i uåbnet emballage. |
Underlag
Kan benyttes på vanskelige underlag så som epoxy, støbeasfalt og anhydritgulve. Ikke sugende underlag som glat og tæt beton, keramiske fliser, natursten og terrazzo. Metal og overfladebehandlet træunderlag. Epoxy, maling, vinyl og linoleum samt vandfaste limrester.
Forbehandling
Underlaget skal være fast, bæredygtigt og rengjort for skillemidler såsom støv, olie, fedt, voks m.m. Afrensning af kalk, fedt og sæberester foretages med LIP Klinkerens/LIP Grundrens.
Brugsanvisning
På ikke sugende underlag benyttes LIP Supergrund ufortyndet. På sugende underlag kan LIP Supergrund fortyndes med vand 1:1 eller 1:2 afhængigt af underlagets sugeevne.
Påføres underlag i et jævnt tynd lag med korthåret malerrulle eller kraftig pensel/kost. Undgå søer. Primeren skal være tør inden videre behandling.
Rengøring
Værktøj og hænder rengøres med vand inden afbinding. Varmt vand er at foretrække.
Generelt
LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer.
Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.
Bemærk!
- Ved tvivl, anbefales det at teste LIP Supergrunds vedhæftning til underlaget på et mindre område inden udførelse af primer arbejdet. Vedhæftningen skal være mindst 1 N/mm².
- Gulvvarme skal være slukket både før, og under primning.
Gulvvarmen tændes tidligst 7 dage efter primning, og fremløbstemperaturen øges gradvist med højest 5°C pr. døgn. For at undgå hurtige dimensionsændringer, inden der er opnået fuld styrke.