LIP Primer 54
LIP Primer 54 er en vandbaseret polymerdispersion til primning og grunding af underlag inden fliselægning, spartling med LIP gulvspartelprodukter samt LIP Vådrumssystem/LIP VS 30 Vandtætningsmembran. Den fungerer også som porelukker og støvbinder inden opsætning af fliser, pudsning af vægge og som grunder inden maling. LIP Primer 54 kan påføres såvel organiske som uorganiske underlag, og har efter udtørring en vandafvisende effekt.
Tørretid |
Ca. 1 time ved 20°C. |
Materialeforbrug |
Ca. 0,1-0,2 liter primer/m², afhængigt af underlaget. |
Forbrug |
På råbeton: 1 del Primer 54 og 1 del vand. På sugende underlag: 1 del Primer 54 og 3 dele vand. På stærkt sugende underlag: 1 del Primer 54 og 10 dele vand. På ikke sugende underlag:1 del Primer 54 med ½ del vand. Porelukning: 1 del Primer 54 og 3 dele vand. I forbindelse med vandtætningssystemer: På organiske underlag: Ufortyndet. På fibergips, kalciumsilikatplader: 1 del primer 54 og 5 dele vand. |
EU grænseværdi |
(kat.A/g) 30g VOC/l (2010). |
Emissioner |
GEV EMICODE: EC 1plus - VERY LOW EMISSION. |
Lagring / Teknisk data |
Ved frostfri opbevaring er holdbarheden min. 24 mdr. |
Underlag
Støbte betonvægge og dæk ældre end 4 uger. Afretningslag ældre end 2 uger. Letklinkerbetonelementer med fugtindhold på op til 8%. Murværk, puds og porebeton. Anhydritgulve med fugtindhold på op til 0,5%.
Cementbaseret spartelmasse, gipskartonplader, vådrumsgips, kalciumsilikatplader, fibergipsplader, polystyrenplader med cementfiberarmeret overflade, cementbaserede vådrumsplader, vandfaste finérplader.
LIP Supergrund primes på vanskelige underlag, såsom metal, støbeasfalt, epoxy, keramiske fliser, natursten og lign.
Forbehandling
Underlaget skal være bæredygtigt og uden gennemgående revner. Det skal være rengjort for skillemidler såsom støv, olie, fedt, voks samt udblomstringer. Overfladeslam bortslibes. Afrensning af kalk, fedt og sæberester foretages med LIP Klinkerens/LIP Grundrens.
Brugsanvisning
LIP Primer 54 blandes med rent, koldt vand i et forhold afhængigt af underlaget. Skal omrystes før brug.
Til porelukning og støvbinding fortyndes LIP Primer 54 med vand i forholdet 1:3. På stærkt sugende underlag ved udlægning i tynde lag eller hvor spartlen efterfølgende ønskes malebehandlet kan det være en fordel at prime underlaget ad 2 omgange for at undgå pinhuller/ luftbobler i spartelmassen efter følgende fremgangsmåde. 1. lag fortyndes 1:5 og andet lag påføres underlaget ufortyndet.
Ved anvendelse af LIP gulvspartelmasse skal primning foretages som følgende: På råbeton fortyndes 1 del LIP Primer 54 med 1 del vand. På sugende underlag fortyndes LIP Primer 54 med 3 dele vand.
På ikke sugende underlag fortyndes 1 del LIP Primer 54 med 1/2 del vand. På stærkt sugende underlag: 1 del Primer 54 og 10 dele vand.
Ved anvendelse i forbindelse med LIP Vådrumssystem/LIP VS 30 Vandtætningsmembran på uorganiske underlag, fortyndes LIP Primer 54 i forholdet 1 del primer og 10 dele vand.
På organiske underlag påføres LIP Primer 54.
Fibergips og kalciumsilikatplader fortyndes LIP Primer 54 i forholdet 1 del primer og 5 dele vand.
LIP Primer 54 påføres med kost eller pensel i et jævnt tyndt lag og skal tørre til en klar film, før efterfølgende arbejde påbegyndes. LIP Primer 54 tørrer langsomt, når temperaturen er lav og den relative fugtighed høj.
LIP Primer 54 kan forarbejdes ved temperaturer over 5°C.
Rengøring
Værktøj og hænder rengøres med vand, varmt vand er at foretrække, inden primeren tørrer.
Generelt
LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer.
Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.