LIP 245 Hurtighærdende Opretningsmasse

Cementbaseret spartelmasse til tykke lag.

LIP 245 Hurtighærdende Opretningsmasse er en cementbaseret og fleksibel standfast spartelmasse, der anvendes til reparation, opretning og udspartling af råbeton, cement- og anhydritpudslag, støbeasfalt, terazzogulve, flise- og klinkebelægninger, natursten, gasbeton, letbeton m.m., samt opbygning af fald og udbedring af trappetrin. Velegnet i forbindelse med gulvvarmesystemer.

LIP 245 kan udlægges/spartles fra 1-50 mm lag­tykkelse i én arbejdsgang. LIP 245 kan kun anvendes indendørs. I forbindelse med vådområder skal LIP 245 være påført godkendt vandtætningsmembran.

15 kg - Varenummer 242027 , DB nr. 1972532
Teknisk data
Arbejdstemperatur

+5°C - +25°C.

Blandingsforhold

0,22 liter vand pr. kg pulver svarende til 3,3 liter vand pr. 15 kg sæk.

Anvendelsestid

Ca. 15 min. ved 20°C.

Gangbar

Efter ca. 90 min. ved 20°C.

Klar til flisebelægning

Efter ca. 2-3 timer.

Klar til tæt belægning

24 timer.

Fuld belastning

Efter 7 døgn ved 20°C.

Forbrug

1,6 kg/m²/mm.

Trykstyrke

25-30 N/mm².

Vedhæftningsstyrke på beton

>1 N/mm².

Lagtykkelse

1-50 mm.

CE-mærkning

DS/EN 13813: CT-C25-F6.

Emissioner

GEV EMICODE: EC 1plus - VERY LOW EMISSION.

Lagring / Teknisk data

Min. 6 mdr. i uåbnet emballage.

Lagring / Arbejdsmiljø

Min. 24 mdr. i uåbnet emballage.

Vejledning

Underlag

LIP 245 kan udlægges/spartles på tørre og fugtige flader, når disse er afbundet, faste og fri for støv, snavs, olie, fedt, voks eller andre skillemidler. På ikke sugende underlag, hvor der efterfølgende skal på limes en tæt belægning, skal LIP 245 udlægges i minimum 1,5 mm lagtykkelse for at danne et vandabsorberende lag. Ved udlægning af tætte gulvbelægninger skal under konstruktionen være vedvarende tør.

LIP Supergrund primes på vanskelige underlag, såsom metal, støbeasfalt, epoxy, keramiske fliser, natursten og lign.

I vådrum skal LIP 245 være påført en godkendt vandtætningsmembran.

 

Forbehandling

Afrensning af fedt og sæberester foretages med LIP Grundrens. Hvis betonoverfladen er porøs på grund af over fladeslam, slibes denne og støvsuges grundigt inden udlægning. Glatte overflader gøres ru ved slibning inden udlægning.

En primning skal altid foretages til porelukning og støvbinding.

 

Følgende anbefales:

  • På råbeton fortyndes LIP Primer 54 i forholdet 1 del primer til 1 del vand
  • På sugende underlag fortyndes LIP Primer 54 i forholdet 1 del primer til 3 dele vand
  • På ikke sugende underlag fortyndes LIP Primer 54 i for holdet 1 del primer til 1/2 del vand
  • På malede eller glatte underlag primes forinden med LIP Supergrund. Spartling foretages tidligst når primningen er tør (ca. 1 time).
  • På stærkt sugende underlag ved udlægning i tynde lag eller hvor spartlen efterfølgende ønskes malebehandlet kan det være en fordel at prime underlaget ad 2 omgange for at undgå pinhuller/luftbobler i spartelmassen efter følgende fremgangsmåde. 1. lag fortyndes 1:5 og andet lag påføres underlaget ufortyndet.

Spartelmassen må ikke have kontakt til vægge, gulvafløb, døre mm. Ved lagtykkelser større end 5 mm, monteres LIP vægkantbånd.

 

Brugsanvisning  

LIP 245 blandes i forholdet 0,22 liter rent, koldt vand pr. kg pulver svarende til 3,3 liter vand pr. 15 kg sæk.
Under kraftig omrøring tilsættes pulveret til der opnås en smidig og homogen masse. Blandingstiden er ca. 2-3 min. Efter 5 min. hviletid genoprøres massen og er nu klar til brug. LIP 245 er nem at udlægge med en glatspartel og kan skæres/glittes under hærdefasen.

Hvis LIP 245 udlægges uden belægning (tæpper, vinyl o. lign.) bør en overfladebehandling udføres med betonmaling eller lign.

NB: Hvis der afsluttes med epoxy eller anden diffusionstæt belægning, skal der som minimum laves en indikativ fugtmåling for at afgøre om fugtindholdet er under 85% RF.
 
Lagtykkelse min. 8 mm tykkelse kan spartelmassen strækkes som følger: 30% sand (kornstørrelse 0-4 mm).

Lagtykkelse min. 16 mm.: 50% sand (kornstørrelse 0-8 mm).

Lagtykkelse min. 20 mm.: 100% sand (kornstørrelse 4-8 mm).
 
Evt. efterslibning udføres lettest mellem 2-24 timer efter udlægning.

 

Rengøring

Værktøj og hænder rengøres med vand inden afhærdning. Afhærdet materiale kan kun fjernes mekanisk. Bemærk: Ikke afhærdet materiale må ikke hældes i afløb da cementbaseret materiale hærder under vand og kan stoppe afløb.

 

Emballage

15 kg plastlaminerede papirposer. Skal opbevares tørt.

 

Farve

Grå.

 

Generelt

LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern ­kvalitetskontrol. Udover denne produktinformation hen­viser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og ­gældende normer. Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.

 

Bemærk!

  • I vådrum skal der altid udføres vandtætning/vådrumssikring ovenpå støbemassen.
     
    Overdosering af vand vil medføre reduceret styrke og give svindrevner.
  • Bland ikke større portioner, end der kan anvendes inden for forarbejdningstiden. Der må ikke tilsættes yderligere vand til spartlen, som er begyndt at afbinde/hærde.
  • Gulvvarme skal være slukket både før, og under støbning.
    Gulvvarmen tændes tidligst 7 dage efter støbning, og fremløbstemperaturen øges gradvist med højest 5°C pr. døgn. For at undgå hurtige dimensionsændringer, inden der er opnået fuld styrke.
  • Lave temperaturer forlænger og høje temperaturer forkorter forarbejdnings samt hærdetid.
     
    Spartlen skal beskyttes mod for hurtig udtørring pga. træk, høj rumtemperatur, solbestråling m.m. LIP 245 kan forarbejdes ved temperaturer mellem 5°C og 25°C.
  • Anbrudt emballage lukkes tæt efter brug og bør anvendes snarest derefter.

 

Del et link til denne produktside